Arbejdsvejledning

Snitbredden varierer afhængigt af den anvendte savklinge.

Beskyt savklinger mod stød og slag.

Før el-værktøet i snitretningen i et jævnt tempo og med et let skub. En for kraftig fremføring kan forkorte indsatsværktøjernes levetid væsentligt og beskadige el-værktøjet.

Saveydelsen og snitkvaliteten afhænger i væsentlig grad af savklingens tilstand og tandform. Brug derfor kun skarpe savklinger, som er egnede til det materiale, der skal bearbejdes.

Valget af korrekt savklinge afhænger af trætype, trækvalitet og af, om der skal udføres længde- eller tværsnit.

Ved længdesnit af grantræ opstår der lange, spiralformede spåner.

Bøgetræs- og egetræsstøv er særlig sundhedsskadeligt, og arbejdet bør derfor kun udføres med støvudsugning.

Med parallelanslaget (13) kan du udføre præcise snit langs med en emnekant eller skære tynde, aflange stykker med samme størrelse.

Til bearbejdning af store emner eller til skæring af lige kanter kan du fastgøre et bræt eller en liste som hjælpeanslag på emnet og føre rundsaven hele vejen med grundpladen på hjælpeanslaget.

Med ophængskrogen (30) kan du hænge el‑værktøjet op på f.eks. en stige. Klap ophængskrogen (30) til den ønskede position.

  • Kontrollér, at savklingen er beskyttet mod utilsigtet berøring, når el‑værktøjet er hængt op. Der er risiko for at komme til skade.

Klap ophængskrogen (30) ind igen, når du ønsker at arbejde med el‑værktøjet.