Skift af savklinge (se billede D1−D4)
- Træk stikket ud af stikkontakten, før der udføres arbejde på el‑værktøjet.
- Brug beskyttelseshandsker, når savklingen monteres. Berøring af savklingen er forbundet med kvæstelsesfare.
Anvend kun savklinger, hvis max. tilladte hastighed er højere end dit el‑værktøjs omdrejningstal i ubelastet tilstand.
Brug kun savklinger, der svarer til de tekniske data, der er angivet i denne vejledning, og som er kontrolleret og mærket tilsvarende iht. EN 847‑1.
Brug kun savklinger, der er anbefalet af el-værktøjets producent og som er egnet til det materiale, der skal bearbejdes. Dette forhindrer overophedning af savtænderne ved savning.
Udskiftning af savklinge
- Anbring el-værktøjet i arbejdsstilling.
- Sving pendulbeskyttelsesskærmen (8) bagud, og hold pendulbeskyttelsesskærmen i denne position.
- Drej unbrakoskruen (47) med unbrakonøglen (8 mm) (24), og tryk samtidig spindellåsen (33) ind, indtil den går i indgreb.
- Hold spindellåsen (33) nede, og skru skruen (47) ud med uret (venstregevind!).
- Tag spændeflangen (48) af.
- Tag savklingen ud (49).
- Før langsomt pendulbeskyttelsesskærmen ned igen.
Isætning af savklinge
- Savklingen skal anbringes på en sådan måde, at tændernes skæreretning (pilretning på savklinge) er i overensstemmelse med pilretningen på beskyttelsesskærmen!
Alle dele rengøres før isætning, hvis det er nødvendigt.
- Sving pendulbeskyttelsesskærmen (8) bagud, og hold pendulbeskyttelsesskærmen i denne position.
- Sæt den nye savklinge på den indvendige spændeflange (50).
- Sæt spændeflangen (48) og unbrakoskruen (47) på. Tryk på spindellåsen (33), indtil den går i indgreb, og spænd unbrakoskruen fast mod uret.
- Før langsomt pendulbeskyttelsesskærmen ned igen.